Diskusprolaps i nakken: symptomer og behandling

En diskusprolaps i nakken er en af de tilstande, der skræmmer mest, og som samtidig har den bedste prognose, når den håndteres rigtigt. Smerten stråler ned i skulder, arm og fingre, den kan holde dig vågen om natten, og ordet prolaps får de fleste til at tænke på operation. I langt de fleste tilfælde er operation ikke nødvendig. I denne guide gennemgår jeg, hvad en diskusprolaps i nakken er, hvordan symptomerne følger den nerve der er klemt, hvordan jeg adskiller den fra det der ligner, og hvad der faktisk virker.

Hvad er en diskusprolaps i nakken?

Mellem nakkehvirvlerne sidder diskusskiver, der virker som støddæmpere. En diskusprolaps opstår, når den bløde kerne i båndskiven presser sig ud gennem den fastere yderring og lægger tryk på den nerverod, der løber ud lige dér. Når nerveroden bliver klemt og irriteret, opstår det billede, vi kalder cervikal radikulopati: smerte, føleforstyrrelser og i nogle tilfælde kraftnedsættelse, der følger nervens forløb ned i armen.

Det er værd at vide, at fundene på en MR-skanning ikke altid stemmer overens med symptomerne. Prolapser findes hos mange mennesker uden smerter, og størrelsen på prolapsen siger ikke meget om, hvor ondt det gør, eller hvor lang tid det tager at blive rask. Det er den kliniske undersøgelse, der afgør, om det fund, skanningen viser, faktisk er det, der giver dine symptomer.

Typiske symptomer, og hvad de fortæller om niveauet

Nerverødderne i nakken forsyner hver deres område af armen, og derfor kan symptomernes placering pege ret præcist på, hvilket niveau der er ramt:

C6, ofte fra niveauet C5 til C6: smerte og prikken langs armens tommelfingerside ud i tommel og pegefinger, ofte med svag biceps
C7, ofte fra niveauet C6 til C7: smerte ned i langfingeren, ofte med svag triceps og et nedsat reflekssvar
C8, fra niveauet C7 til T1: symptomer ud i ringfinger og lillefinger, ofte med nedsat greb

To niveauer står for langt de fleste tilfælde: C6 til C7 og C5 til C6. Derudover ser jeg næsten altid:

Smerte der forværres af at bøje hovedet bagover eller dreje mod den påvirkede side
Lindring når armen løftes op og lægges oven på hovedet, fordi det aflaster nerveroden
Nattesmerter og besvær med at finde en sovestilling

Hvad er årsagen?

Hos yngre og midaldrende er den typiske historie for udstrålende smerter fra nakken til armen en diskusprolaps, ofte uden noget dramatisk udløsende som udløsende årsag. Hos ældre er årsagen oftere aldersforandringer, hvor slidforandringer og knoglenydannelse gradvist indsnævrer den kanal, nerveroden løber ud igennem. Symptomerne ligner hinanden, men forløbet og behandlingen adskiller sig, og derfor er alderen og historikken en vigtig del af undersøgelsen.

Er det en prolaps eller noget andet? Differentialdiagnostik

Udstråling til armen har flere mulige kilder, og de behandles forskelligt:

Nakkeled og muskler kan referere smerte ned i skulderbladet og overarmen, men typisk uden prikken og uden at nå forbi albuen. Læs mere under ondt i nakken.
Skulderen selv, for eksempel rotator cuff eller indeklemning, giver smerte omkring skulderen og ved bestemte bevægelser, ikke et nervemønster ned i bestemte fingre. Læs mere under skuldersmerter der stråler ned i armen og impingement.
Indklemning af nerven længere ude i armen, for eksempel ved albuen eller håndleddet, giver symptomer i et andet og mere afgrænset område.

Den kliniske undersøgelse med nervetest, refleks, kraft og de specifikke provokations- og aflastningstest giver som regel et klart svar, også uden skanning.

Røde flag: hvornår skal du søge læge?

Hvad hjælper: evidensbaseret behandling

Behandlingen har tre ben, og de vægtes forskelligt hen over forløbet:

Aflast nerven i den akutte fase. Vi finder de stillinger og bevægelser, der letter symptomerne, og du lærer at bruge dem i hverdagen og om natten. Målet er at få ro på nerveroden, så irritationen kan falde.
Genopret bevægelse. Når de værste smerter giver sig, arbejder vi målrettet med nakkens bevægelighed, de øverste nakkeled og skulderbladets styring med manuel behandling og specifikke øvelser. Mange mærker forskel allerede efter 2 til 3 behandlinger, når retningen er den rigtige.
Byg styrke og tolerance op. Nakkens dybe muskulatur og skulderbæltet skal kunne bære hverdagen igen. Det er den del, der holder resultatet, og den tager typisk 6 til 12 uger.

Smertestillende medicin kan være nødvendigt i den akutte fase for at kunne sove og bevæge sig, og det aftaler du med din læge. Halskrave og længerevarende ro anbefaler jeg ikke: nakken bliver stivere og svagere af det, og symptomerne varer længere.

Skal du opereres?

De fleste skal ikke. Cirka 7-9 ud af 10 med en diskusprolaps i nakken bliver bedre uden operation, og kroppen nedbryder over tid selv en del af det væv, der presser på nerven. Operation kommer i spil ved ægte og tiltagende kraftnedsættelse, ved tegn på tryk på rygmarven, eller hvis stærke smerter ikke giver sig efter et struktureret forløb over flere måneder. Mit job er både at behandle og at holde øje med, om du er på vej det rigtige sted hen, så en eventuel henvisning sker på det rigtige tidspunkt og ikke for sent.

Hvad du selv kan gøre

Find de stillinger, der letter armen, og brug dem bevidst. Mange sover bedst på ryggen med en lav pude og armen understøttet.
Hold nakken i bevægelse inden for det, der er behageligt. Undgå at låse hovedet fast i én stilling i timevis.
Hold pauser fra skærmarbejde, og hæv skærmen så du ikke sidder med hovedet fremme og nakken bagoverbøjet.
Gå ture dagligt. Bevægelse dæmper smertefølsomheden og hjælper nerven.
Vent med tunge løft over hovedet og hårde nakkeøvelser, indtil udstrålingen er på retur.

Forløb og prognose

Prognosen er god. De værste smerter topper som regel inden for de første 2 til 3 uger, og derefter går det den rigtige vej for de fleste. Regn med 8 til 16 uger til et samlet forløb, hvor udstrålingen trækker sig opad mod skulderen og til sidst forsvinder. Prikken og let følelsesløshed kan hænge ved nogle uger efter, at smerten er væk, uden at det er tegn på skade. Har du haft symptomer i mange måneder, eller er der ægte kraftnedsættelse, tager det længere tid, og planen skal lægges derefter.

Hvornår skal du opsøge en specialist?

Søg hjælp, hvis smerten stråler ned i armen og fingrene, hvis du ikke kan sove, eller hvis du har fået at vide, at du har en prolaps, men ingen plan har fået. Min vigtigste opgave er at afgøre, hvilket niveau der er ramt, om det er nerven, der driver dine symptomer, og hvad der skal ske hvornår. Vil du have en præcis vurdering og en konkret plan, kan du booke en tid hos mig i Aarhus C eller Randers NØ her:

Book en grundig undersøgelse

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have taget en MR-skanning?

Ikke nødvendigvis i første omgang. En skanning ændrer sjældent behandlingen tidligt i forløbet, og den viser ofte fund hos folk uden symptomer. Skanningen bliver relevant, hvis der er ægte kraftnedsættelse, tegn på tryk på rygmarven, eller hvis et struktureret forløb ikke rykker noget over måneder, altså når en operation er blevet et reelt spørgsmål.

Hvor lang tid tager det at blive rask?

For de fleste 8 til 16 uger, med de værste smerter i de første 2 til 3 uger. Prikken kan hænge ved længere end smerten. Har symptomerne stået på i mange måneder, før du søger hjælp, skal du regne med et længere forløb.

Er det farligt at få behandlet nakken, når jeg har en prolaps?

Nej, når undersøgelsen er grundig, og behandlingen er tilpasset. Jeg tilpasser teknikkerne til dit billede og undgår det, der provokerer nerveroden. Netop derfor er den indledende undersøgelse ikke til forhandling, og netop derfor spørger jeg ind til kraft, føleforstyrrelser og balance, før jeg lægger hånd på.

Må jeg træne, mens jeg har udstråling?

Ja, men doseringen skal passe. Gang og let aktivitet er godt fra dag ét. Tung træning over hovedet og hårde nakkeøvelser venter, til udstrålingen trækker sig. En god tommelfingerregel er, at symptomerne må mærkes let under træning, men skal falde til ro samme dag og ikke være værre næste morgen.