Frossen skulder — faser, symptomer og behandling der faktisk virker

Frossen skulder — også kaldet adhæsiv kapsulitis — varer typisk 1 til 3 år fra start til slut. Det er en af de mest langtrukne og frustrerende tilstande i bevægeapparatet, og samtidig en af dem, der oftest fejldiagnosticeres som “almindelige skuldersmerter”. Her er en gennemgang af hvad frossen skulder er, hvordan du genkender de tre faser, hvilken behandling der faktisk virker — og hvorfor du langt fra altid skal være bekymret for, at det er noget farligt.

Hvad er en frossen skulder?

Frossen skulder, eller adhæsiv kapsulitis, er en tilstand, hvor selve skulderkapslen bliver inflammeret, fortykket og stiv. Skulderkapslen er den bindevævs-pose, der omslutter skulderleddet og normalt lader leddet bevæge sig i alle retninger. Når kapslen bliver inflammeret og senere arret/stiv, kan skulderen ikke længere løftes, drejes eller føres bagud uden smerter og restriktion.

Tilstanden rammer ca. 2-5 % af befolkningen i løbet af livet [1,2]. Den ses oftest hos kvinder mellem 40 og 60 år — faktisk udgør kvinder cirka 60-75 % af alle tilfælde [1,3]. Den klassiske patient er en kvinde i 50’erne, der gradvist har fået ondt i den ene skulder uden et tydeligt traume — og som efterhånden ikke kan tage sin BH på, række op i skabet eller sove på den side.

De 3 faser ved frossen skulder

Frossen skulder følger et meget genkendeligt forløb i tre faser. At kende fasen er afgørende for behandlingen — det, der virker i fase 2, kan provokere mere smerte i fase 1, og omvendt.

1. Smerte-fasen (“freezing”) — kraftige smerter, gradvist tab af bevægelighed. Varer typisk 2-9 måneder.
2. Stivhed-fasen (“frozen”) — smerterne aftager, men skulderen er nu udtalt stiv. Varer typisk 4-12 måneder.
3. Optønings-fasen (“thawing”) — bevægeligheden vender gradvist tilbage. Varer fra 5 måneder til over 2 år.

Fase 1 — smerte-fasen (2-9 måneder)

Den første fase er domineret af smerte. Smerten kommer ofte snigende uden klar årsag. Den kan være skarp ved bevægelse i yderstillinger og blive en konstant, dyb ømhed i hvile. Mange patienter beskriver, at det er værst om natten — særligt når de ligger på den dårlige side. Søvnen forstyrres, og det er ofte i denne fase, at folk søger hjælp [5,6].

I løbet af fase 1 begynder bevægeligheden gradvist at falde. Bevægelser som at række op i skabet, tage en BH på eller løfte armen op til siden bliver smertefulde og delvist begrænsede. Mange tror i begyndelsen, det er en muskelspænding eller en forstuvning, der “nok går over” — men i modsætning til de fleste muskuloskeletale tilstande sker der ikke en gradvis bedring efter 2-4 uger. Symptomerne tiltager.

Fase 2 — stivhed-fasen (4-12 måneder)

I fase 2 falder smerten gradvist, men bevægeligheden er nu kraftigt indskrænket. Det klassiske kliniske billede i denne fase er en skulder, der er stiv i alle retninger — også når en behandler forsøger at bevæge den passivt. Det er det, man kalder den kapsulære bevægelsesindskrænkning, og det er det vigtigste klinske kendetegn ved frossen skulder.

I denne fase er udadrotation typisk det første og mest påvirkede bevægeudslag — du kan ikke få armen ud til siden og dreje hånden mod loftet [7]. Hverdagsaktiviteter som at tage trøjen af, vaske håret eller række ned i baglommen bliver svære eller umulige. Smerten i hvile aftager, men der kommer typisk en kraftig, pludselig smerte, hvis skulderen presses ud over sit nye, stive bevægeudslag.

Fase 3 — optønings-fasen (5-26 måneder)

I fase 3 begynder kapslen gradvist at give efter, og bevægeligheden vender tilbage. Det sker som regel langsomt, og det varierer meget fra person til person hvor hurtigt og fuldstændigt bevægeligheden genvindes. Studier har vist, at op til 50 % af patienterne stadig har en eller anden grad af bevægelsesbegrænsning over 3 år efter symptomstart [5,7]. Det betyder ikke, at de fleste lever med store gener — men det er værd at vide, at fuld bevægelighed ikke altid kommer 100 % tilbage uden aktiv indsats.

Frossen skulder symptomer

Symptombilledet ved frossen skulder afhænger meget af, hvilken fase man er i. Det er en af grundene til, at tilstanden så ofte fejldiagnosticeres — den ser anderledes ud i fase 1 end i fase 2.

De typiske symptomer i hver fase:

• Fase 1 (smerte): Tiltagende skuldersmerter uden klart traume; nattesmerter; smerter ved bestemte bevægelser; gradvist faldende bevægelighed; træthed i armen.
• Fase 2 (stivhed): Kraftigt nedsat bevægelighed i alle retninger — særligt udadrotation; smerter primært ved bevægelse til yderstilling; ofte mindre nattesmerter end i fase 1; hverdagsfunktion massivt påvirket.
• Fase 3 (optøning): Gradvist tiltagende bevægelighed; aftagende smerter; uden behandling kan resterende stivhed dog være varig.

Et nøgle-kendetegn gennem hele forløbet er, at både aktiv og passiv bevægelighed er nedsat. Det vil sige, at hvis behandleren forsøger at løfte din arm for dig, går det heller ikke. Det skiller frossen skulder fra fx en rotator cuff-skade, hvor passiv bevægelighed ofte er bevaret, mens aktiv bevægelighed er nedsat [8].

Test for frossen skulder

Frossen skulder er primært en klinisk diagnose — den stilles på baggrund af sygehistorie og en grundig undersøgelse, ikke på baggrund af scanninger [6]. MR-scanninger og ultralyd bruges som regel kun til at udelukke andre årsager (rotator cuff-skader, slidgigt, calcifikationer, sjældent tumor).

I klinikken anvender jeg en kombination af bevægelsestests, kapsulær end-feel-vurdering og ofte en sammenligning med den raske skulder for at afgøre, om mønstret passer. Den klassiske diagnostiske tærskel er tab af mindst 50 % udadrotation sammenlignet med den anden skulder, eller udadrotation under 30°, kombineret med restriktion i mindst to bevægeplaner [9].

Hvem får frossen skulder?

Den vigtigste grund til at frossen skulder er svær at forudsige er, at den i de fleste tilfælde er idiopatisk — altså opstår uden klar udløsende årsag. Men der er en række velkendte risikofaktorer, der øger sandsynligheden:

Andre veldokumenterede risikofaktorer:

• Køn og alder: Kvinder mellem 40 og 60 år er klart overrepræsenteret. Hormonelle ændringer omkring overgangsalderen mistænkes at spille en rolle, men mekanismen er endnu ikke fuldt afklaret [3,12].
• Stofskiftesygdom: Hypothyreose (lavt stofskifte) er forbundet med ca. 2,7 gange øget risiko [13]. Hyperthyreose har en svagere, men målbar association.
• Tidligere skulderskade eller -operation: Fx efter brud, slidgigt-operation, rotator cuff-suturering eller længere immobilisering i slynge.
• Hjerte-kar-sygdom og hjerteoperationer: Især bypass og pacemaker-indsættelse er associeret med højere forekomst.
• Brystkræftbehandling: Både selve operationen og senere strålebehandling kan udløse en sekundær frossen skulder.
• Parkinsons sygdom og dyslipidemi: Svagere men dokumenterede associationer.

I min erfaring fra klinikken er det værd altid at få tjekket blodsukker og stofskifte, når en frossen skulder opstår “ud af det blå” — særligt hos personer over 45 år. Et oversetstofskifteproblem eller en uopdaget prædiabetes er ikke ualmindeligt, og det er afgørende for behandlingen at få det med.

Er frossen skulder farligt? Kan det være kræft?

Det er en helt naturlig bekymring, når smerter og stivhed varer ved i månedsvis. Mange patienter spørger, om det kan være “noget alvorligt” — fx kræft. Det korte svar:

Det betyder dog ikke, at langvarige skuldersmerter aldrig har en alvorlig årsag. Selv om det er sjældent, kan tumorer (fx i lungespids — såkaldt Pancoast-tumor — eller knoglemetastaser) i nogle tilfælde præsentere sig med skuldersmerter. I min vurdering tager jeg derfor altid stilling til de såkaldte “røde flag”:

• Tidligere kræft i sygehistorien
• Uforklaret vægttab
• Konstant, progressiv natlig smerte uden mønster
• Almen sygdomsfølelse, feber, nattesved
• Neurologiske udfald i armen, der ikke passer ind i en skulder-kapsel-tilstand

Hvis nogle af disse er til stede, bør man udredes nærmere via egen læge — typisk med blodprøver og evt. billeddiagnostik. I langt de fleste tilfælde fjerner en grundig sygehistorie og klinisk undersøgelse den slags bekymringer, og diagnosen frossen skulder kan stilles med høj sikkerhed.

Frossen skulder behandling som virker

Det vigtigste princip i behandlingen er, at den er stadie-specifik. Det, der virker i fase 2, kan forværre situationen i fase 1. Det, der hjælper i fase 3, er typisk ikke det samme som i fase 2.

Behandling i fase 1 (smerte-fasen)

Målet i fase 1 er smertelindring og opretholdelse af bevægelighed — ikke aggressiv strækning eller mobilisering. Gør man for meget for tidligt, irriterer man kapslen yderligere og kan forlænge fasen.

Konkrete tiltag der har dokumenteret effekt:

• NSAID (fx ibuprofen) som smertestillende og let inflammationsdæmpende, brugt periodevis efter aftale med læge.
• Intra-artikulær kortikosteroid-injektion i skulderleddet. Cochrane-reviews viser, at dette har den bedste korttids-effekt på smerte og funktion i fase 1 [14]. Injektionen gives bedst af en specialist (ortopædkirurg eller reumatolog) med ultralyds-vejledning.
• Skånsom mobilisering inden for smertegrænsen — primært for at undgå yderligere stivhed, ikke for at “trække” kapslen.
• Patient-uddannelse om forløbet — at vide at det varer længe, og at det kommer i faser, gør en stor forskel for den mentale håndtering.

Behandling i fase 2 (stivhed-fasen)

I fase 2 skifter strategien. Smerten er aftaget, og nu er det den mekaniske restriktion, der begrænser hverdagen. Her tåler kapslen mere — og det er nu, manuel terapi og mobilisering for alvor kommer i spil.

I min behandling kombinerer jeg typisk:

• Manuel terapi og ledmobilisering — herunder Mulligan-mobilisering (MWM) og specifikke glide-teknikker rettet mod kapslen. Manuel terapi kombineret med øvelser har dokumenteret effekt på bevægelighed og funktion i fase 2-3 [15,16].
• Aktiv strækning og bevægelses-træning — patienten skal selv arbejde dagligt med bevægelses-ydelse.
• Hydrodilatation — en relativt ny behandling, hvor en specialist injicerer vand (saltvand), kortikosteroid og lokalbedøvelse i skulderkapslen, som strækker kapslen indefra. Systematiske reviews viser god korttidseffekt på smerte og bevægelighed, og effekten er stærkere, hvis den kombineres med struktureret mobilisering bagefter [17,18].

Behandling i fase 3 (optønings-fasen)

I fase 3 vender bevægeligheden gradvist tilbage. Behandlingen i denne fase fokuserer på gradueret styrketræning for at genopbygge funktion, undgå compensatoriske muskelspændinger (typisk i nakke/trapezius) og sikre, at den genvundne bevægelighed bruges aktivt. Mange patienter har efter 1-2 år med en stiv skulder fået en betydelig svaghed i rotatormanchetten, scapula-stabilisatorerne og biceps — det skal trænes op systematisk.

Hydrodilatation: en lovende ny behandling

Hydrodilatation har fået betydelig opmærksomhed i nyere reviews som en effektiv intervention særligt i fase 2. En meta-analyse fra 2023 viste, at hydrodilatation gav signifikant større forbedring i passiv udadrotation og funktion sammenlignet med kortikosteroid-injektion alene — i hvert fald på kort sigt [17]. Effekten styrkes betydeligt, hvis injektionen efterfølges af struktureret mobilisering og fysioterapi [17,18].

I praksis er hydrodilatation et godt værktøj for de patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på konservativ behandling, men endnu ikke er kandidater til operation. Man henvises typisk via egen læge til en røntgenafdeling eller skuldersektion, hvor en specialist udfører proceduren under billedvejledning.

Operation og manipulation under anæstesi (MUA)

Operation eller manipulation under anæstesi (MUA) er sidste udvej og bruges typisk kun, hvis:

• Patienten har gennemført minimum 6-9 måneders konsekvent konservativ behandling uden tilstrækkelig effekt.
• Bevægeligheden er meget kraftigt indskrænket (typisk under 50 % i flere planer).
• Hverdagsfunktionen er væsentligt påvirket.

MUA er en procedure, hvor patienten lægges i fuld bedøvelse, og kirurgen “bryder” kapslens adhæsioner med kontrollerede bevægelser. Det giver typisk en hurtig og betydelig forbedring i bevægelighed. Studier viser, at op mod 71 % af patienterne er symptomfri ved langtidsopfølgning, og kun ca. 1-2 % har brug for re-operation [19,20]. Komplikationer er sjældne (under 1 %), men inkluderer brud i overarmen og rotator cuff-skader.

Alternativt kan man få en artroskopisk kapsel-frigørelse, hvor et kamera og små instrumenter via tre små indstik bryder kapslen op. Det er mere skånsomt end MUA og giver mulighed for at adressere eventuelle samtidige skader.

Frossen skulder øvelser

Øvelser ved frossen skulder skal være tilpasset fasen. Her er fem øvelser, jeg ofte bruger som udgangspunkt — men de skal individualiseres efter en klinisk vurdering. Generelt: jo tidligere i forløbet, jo mere skånsomt.

1. Pendul-øvelse (fase 1+2): Læn dig forover, lad armen hænge afslappet ned. Lav små cirkler, frem-tilbage og side-til-side bevægelser. 1-2 min, 2-3x daglig. Skal ikke gøre ondt.
2. Stok-øvelse til udadrotation (fase 2+3): Lig på ryggen. Hold en kost-stok mellem hænderne, albuer ind til siden bøjet 90°. Brug den raske arm til skånsomt at føre den syge skulder ud i udadrotation, indtil du mærker en let stræk. Hold 20-30 sek, 3-5 gentagelser. Daglig.
3. Vægstigning (“walking the wall”): Stå med ansigtet mod en væg. Lad fingrene “kravle” op ad væggen, så længe smerten tillader det. Markér højden med tape, og prøv at nå lidt højere over uger.
4. Tværstræk over brystet (fase 2+3): Før den syge arm på tværs af brystet. Brug den raske arm til at skubbe den ind mod kroppen, indtil du mærker en let stræk i bagsiden af skulderen. Hold 20-30 sek, 3-5 gentagelser.
5. Indadrotation bag ryggen med håndklæde (fase 3): Hold et håndklæde lodret bag ryggen — den raske hånd over hovedet, den syge hånd nede ved baglommen. Træk skånsomt opad med den raske hånd, så den syge skulder kommer i indadrotation. Hold 20-30 sek.

Sygemelding ved frossen skulder

De fleste med frossen skulder kan blive på arbejde, men ofte med tilpasninger. Behovet for sygemelding afhænger af:

• Erhverv: Stillesiddende kontorarbejde kan ofte fortsættes, mens fysisk arbejde med løft over skulderhøjde, gentagne armbevægelser eller arbejde med vibrerende værktøj typisk er svært/umuligt i fase 1-2.
• Søvnkvalitet: Mange er i fase 1 så plagede af nattesmerter, at deres koncentration og arbejdsevne falder markant — det kan i sig selv begrunde en delvis sygemelding.
• Hånddominans: Hvis det er den dominante arm, der er ramt, vil belastningen i hverdagen typisk være større.

I min erfaring er en delvis sygemelding eller aftale om midlertidigt skånehensyn ofte mere hensigtsmæssig end fuld sygemelding. Det opretholder funktionsevne, social kontakt og indkomst, og det giver en gradueret tilbagevenden, når fasen skifter. Det skal naturligvis aftales individuelt med egen læge, arbejdsgiver og evt. jobcenter.

Hvornår skal du opsøge en specialist?

Du bør tage stilling til en specialist-vurdering, hvis du:

• Har haft skuldersmerter i over 4-6 uger uden tegn på bedring.
• Har nattesmerter, der forstyrrer søvnen.
• Har mistet bevægelighed i skulderen — særligt udadrotation.
• Tidligere er blevet behandlet uden effekt og fortsat har gener.
• Har diabetes eller stofskiftesygdom og udvikler nye skuldersmerter.

En tidlig og korrekt diagnose er værdifuld — ikke fordi behandlingen i fase 1 dramatisk afkorter forløbet, men fordi det giver mulighed for at planlægge realistisk, vælge rigtig behandling i hver fase og undgå ineffektive eller direkte kontraproduktive interventioner.

Take-home — det vigtigste at huske

1. Frossen skulder varer 1-3 år og forløber i 3 faser.
   Smerte-fasen, stivhed-fasen og optønings-fasen kræver hver deres behandling. Det er ikke “almindelige skuldersmerter”.
2. Kapselrestriktion i alle retninger — særligt udadrotation — er det afgørende klinske kendetegn.
   Hvis både aktiv og passiv bevægelighed er nedsat, er det et stærkt fingerpeg om kapsel-tilstand.
3. Diabetes (5x risiko) og stofskiftesygdom er de stærkeste risikofaktorer.
   Få tjekket blodsukker og stofskifte, hvis frossen skulder opstår uden klar årsag — særligt over 45 år.
4. Frossen skulder er ikke kræft.
   Det er en godartet, selvbegrænsende tilstand. Røde flag (vægttab, tidligere kræft, progressiv natlig smerte) skal naturligvis udredes — men hovedreglen er, at det er ufarligt.
5. Behandlingen skal matche fasen.
   Skånsom mobilisering og smertelindring i fase 1; manuel terapi, aggressiv mobilisering og evt. hydrodilatation i fase 2; styrketræning i fase 3. Operation/MUA er sidste udvej efter 6-9 mdr ineffektiv konservativ behandling.

Afsluttende ord

Frossen skulder er en af de tilstande, hvor en præcis diagnose og en tilpasset, fase-specifik behandling gør den største forskel. I min erfaring er den hyppigste fejl, jeg ser fra tidligere behandlere, at man enten har behandlet for aggressivt for tidligt (og dermed forlænget smerte-fasen) eller har “ventet det ud” uden at gribe ind, hvor det reelt kunne have gjort en forskel — særligt med manuel terapi og hydrodilatation i fase 2.

Kombinationen af korrekt diagnose, fase-tilpasset behandling og struktureret genoptræning er det, der bringer langt de fleste patienter tilbage til normal funktion. Hvis du genkender symptomerne — særligt nattesmerter, tabt udadrotation og en skulder, der “ikke vil samarbejde” — er det værd at få stillet diagnosen tidligt, så vi kan tage fasen i den rigtige retning fra start.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid varer en frossen skulder?

De fleste tilfælde varer mellem 1 og 3 år fra symptomstart til funktionel normalitet. Smerte-fasen tager typisk 2-9 måneder, stivhed-fasen 4-12 måneder og optønings-fasen 5-26 måneder. Op til 50 % af patienterne har en eller anden grad af resterende bevægelsesbegrænsning over 3 år efter debut, men det er sjældent funktionelt invaliderende.

Kan frossen skulder være tegn på kræft?

Frossen skulder er en godartet tilstand og er i sig selv ikke kræft eller en alvorlig sygdom. Den giver ikke metastaser eller varigt vævsskade. Sjældent kan langvarige skuldersmerter dog skyldes en alvorlig årsag som tumor — typiske advarselstegn er uforklaret vægttab, tidligere kræft, progressiv natlig smerte og almen sygdomsfølelse. Hvis du har sådanne røde flag, bør du udredes hos egen læge.

Hjælper det at træne med en frossen skulder?

Ja, men kun med fase-tilpassede øvelser. I fase 1 (smerte-fasen) skal øvelser være skånsomme — pendul-øvelser og bevægelse inden for smertegrænsen. For aggressiv strækning kan forværre kapsel-inflammationen og forlænge fasen. I fase 2 og 3 tåler kapslen mere, og strækøvelser, mobilisering og styrketræning er centralt. En specialist kan hjælpe med at fastsætte korrekt dosering.

Hvad er forskellen på frossen skulder og en rotator cuff-skade?

Forskellen ligger primært i bevægelighedsmønstret. Ved frossen skulder er både aktiv og passiv bevægelighed nedsat — også når en behandler forsøger at flytte armen for dig. Ved en rotator cuff-skade er aktiv bevægelighed ofte nedsat (du kan ikke selv løfte armen), men passiv bevægelighed er som regel bevaret. Frossen skulder rammer desuden typisk udadrotation først og hårdest — hvilket er mindre udtalt ved cuff-skader.

Skal jeg opereres for frossen skulder?

Nej — i langt de fleste tilfælde ikke. Cirka 90 % af patienter behandles uden operation. Operation eller manipulation under anæstesi (MUA) overvejes typisk først, hvis der efter 6-9 måneders konsekvent konservativ behandling stadig er meget kraftig bevægelsesindskrænkning og betydelig funktionsnedsættelse. Hydrodilatation er en mindre invasiv mellemvej, der ofte forsøges før operation.

Kilder (20)

Vis kilder

1. Le HV, Lee SJ, Nazarian A, Rodriguez EK. Adhesive capsulitis of the shoulder: review of pathophysiology and current clinical treatments. Shoulder Elbow. 2017;9(2):75–84. PMID: 28405218
2. Hsu JE, Anakwenze OA, Warrender WJ, Abboud JA. Current review of adhesive capsulitis. J Shoulder Elbow Surg. 2011;20(3):502–514. PMID: 21167743
3. Cucchi D, Marmotti A, De Giorgi S, et al. Risk Factors for Shoulder Stiffness: Current Concepts. Joints. 2017;5(4):217–223. PMID: 29270561
4. Pandey V, Madi S. Clinical Guidelines in the Management of Frozen Shoulder: An Update! Indian J Orthop. 2021;55(2):299–309. PMID: 33927807
5. Kelley MJ, Shaffer MA, Kuhn JE, et al. Shoulder Pain and Mobility Deficits: Adhesive Capsulitis. Clinical Practice Guidelines. J Orthop Sports Phys Ther. 2013;43(5):A1–A31. PMID: 23636125
6. Sundhed.dk. Kapsulit, skulder — Lægehåndbogen. sundhed.dk/laegehaandbogen
7. Neviaser AS, Hannafin JA. Adhesive capsulitis: a review of current treatment. Am J Sports Med. 2010;38(11):2346–2356. PMID: 20110457
8. Cyriax JH. Textbook of Orthopaedic Medicine, Vol 1: Diagnosis of Soft Tissue Lesions. 8. udg. Baillière Tindall; 1982. (Klassisk reference for kapsulært bevægelses­mønster).
9. Zuckerman JD, Rokito A. Frozen shoulder: a consensus definition. J Shoulder Elbow Surg. 2011;20(2):322–325. PMID: 21051244
10. Kingston K, Curry EJ, Galvin JW, Li X. Shoulder adhesive capsulitis: epidemiology and predictors of surgery. J Shoulder Elbow Surg. 2018;27(8):1437–1443. PMID: 29804920 — og: Tighe CB, Oakley WS Jr. The prevalence of a diabetic condition and adhesive capsulitis of the shoulder. South Med J. 2008;101(6):591–595. PMID: 18475240
11. Cher JZB, Akbar M, Kitson S, Crowe LAN, Garcia-Melchor E, Hannah SC, McLean M, Fazzi UG, Kerr SC, Murrell GAC, Millar NL. Alarmins in Frozen Shoulder: A Molecular Association Between Inflammation and Pain. Am J Sports Med. 2018;46(3):671–678. PMID: 29241004
12. Hand C, Clipsham K, Rees JL, Carr AJ. Long-term outcome of frozen shoulder. J Shoulder Elbow Surg. 2008;17(2):231–236. PMID: 17993282
13. Schiefer M, Teixeira PFS, Fontenelle C, Carminatti T, Santos DA, Righi LD, Conceição FL. Prevalence of hypothyroidism in patients with frozen shoulder. J Shoulder Elbow Surg. 2017;26(1):49–55. PMID: 27424251
14. Buchbinder R, Green S, Youd JM. Corticosteroid injections for shoulder pain. Cochrane Database Syst Rev. 2003;(1):CD004016. PMID: 12535501
15. Page MJ, Green S, Kramer S, et al. Manual therapy and exercise for adhesive capsulitis (frozen shoulder). Cochrane Database Syst Rev. 2014;(8):CD011275. PMID: 25157702
16. Mertens MGCAM, Meert L, Struyf F, Schwank A, Meeus M. Exercise Therapy Is Effective for Improvement in Range of Motion, Function, and Pain in Patients With Frozen Shoulder: A Systematic Review and Meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2022;103(5):998–1012. PMID: 34492220
17. Poku D, Hassan S, Rud B, Stankovic N, Lobo R, Kassam J. Efficacy of hydrodilatation in frozen shoulder: a systematic review and meta-analysis. Br Med Bull. 2023;147(1):121–143. PMID: 37496207
18. Saltychev M, Laimi K, Virolainen P, Fredericson M. Effectiveness of Hydrodilatation in Adhesive Capsulitis of Shoulder: A Systematic Review and Meta-Analysis. Scand J Surg. 2018;107(4):285–293. PMID: 29753203
19. Vastamäki H, Vastamäki M. Motion and Pain Relief Remain 23 Years After Manipulation Under Anesthesia for Frozen Shoulder. Clin Orthop Relat Res. 2013;471(4):1245–1250. PMID: 22907476
20. Kraal T, Beimers L, The B, Sierevelt I, van den Bekerom M, Eygendaal D. Manipulation under anaesthesia for frozen shoulders: outdated technique or well-established quick fix? EFORT Open Rev. 2019;4(3):98–109. PMID: 30993010