Smerter mellem skulderbladene er et af de steder, hvor folk oftest er usikre på, hvad de skal stille op. Det er hverken nakke eller lænd, det føles nogle gange som en kniv mellem skulderbladene og andre gange som en dyb, murrende ømhed, og mange bliver bekymrede for, om det kommer fra hjertet eller lungerne. Brystryggen er den del af rygsøjlen, der får mindst opmærksomhed, og den er samtidig den, jeg ofte kan gøre mest ved på kort tid. I denne guide gennemgår jeg, hvad smerter mellem skulderbladene typisk skyldes, hvad der skal udelukkes først, og hvad der hjælper.
Hvor kommer smerten fra?
Brystryggen består af 12 hvirvler, og hver af dem har et led til ribbenet på begge sider. Det giver mange små led på lidt plads, og de sidder præcis dér, hvor du mærker smerten. De hyppigste kilder er:
- Brystryggens egne led og ribbensleddene, hvor nedsat bevægelighed og irritation giver lokal, ofte skarp smerte, som forværres af dybe vejrtrækninger eller vridende bevægelser
- Musklerne omkring skulderbladet, der arbejder over ved mange timer i samme stilling
- Refereret smerte fra nakken. Nakkens nederste niveauer kan sende smerte ned mellem skulderbladene, og så nytter det ikke at behandle dér, hvor det gør ondt. Læs mere under ondt i nakken
Den sidste er vigtig og ofte overset. Jeg ser jævnligt patienter, der har fået behandlet området mellem skulderbladene i månedsvis, hvor kilden sad i nakken.
Typiske symptomer
- Lokal, ofte skarp smerte mellem eller lige under skulderbladet, som regel i den ene side
- Forværring ved dyb indånding, hoste eller ved at vride overkroppen
- Stivhed om morgenen, der letter, når du kommer i gang
- Forværring efter mange timers skærmarbejde eller kørsel
- Smerten kan følge ribbenet et stykke rundt om siden, men ikke helt ind til brystbenet
Er det en prolaps i brystryggen?
Sjældent. Brystryggen er stiv af natur, fordi ribbenene stabiliserer den, og derfor er prolapser her sjældne, under 1 procent af alle diskusprolapser. En prolaps i brystryggen giver typisk et andet billede end almindelige brystrygsmerter:
- Båndformet smerte, der følger ribbenet hele vejen rundt mod brystet eller maven
- Føleforstyrrelser i et bælte omkring kroppen
- Tegn på tryk på rygmarven: usikker gang, balanceproblemer, kraftnedsættelse i benene eller problemer med vandladning
Er der ingen af disse tegn, er en prolaps sjældent forklaringen, og en skanning ændrer sjældent planen. Læs mere om prolapser generelt under diskusprolaps, komplet guide.
Røde flag: hvornår skal du søge læge?
Hvad hjælper: evidensbaseret behandling
Brystryggen reagerer som regel hurtigt og godt på behandling, når kilden er fundet:
- Ledbehandling af brystryg og ribbensled. Mobilisering og ledmanipulation giver ofte markant bedre bevægelighed og mindre smerte med det samme. Læs mere om teknikken under ledmanipulation.
- Behandling af nakken, hvis undersøgelsen peger derhen. Så er det dér, effekten kommer fra.
- Bevægelighed. Rotationsøvelser og strækbevægelser for brystryggen, som du laver dagligt i korte serier.
- Styrke til den øvre ryg og skulderbladets muskulatur, 2 gange om ugen med rigtig modstand. Det er det, der holder resultatet.
- Justering af belastningen i hverdagen: skærmhøjde, pauser og variation.
Hvad du selv kan gøre
- Lav rotationsøvelser for brystryggen dagligt, roligt og gennem hele bevægebanen.
- Rejs dig og skift stilling hver halve time ved skærmarbejde eller kørsel.
- Træk vejret dybt og roligt et par gange i timen. Ribbensleddene har godt af at blive brugt.
- Træn øvre ryg og skulderblade 2 gange om ugen med modstand, ikke kun udstrækning.
- Brug varme på området som lindring, når det er spændt.
Forløb og prognose
Prognosen er god, og brystryggen er ofte den del af rygsøjlen, hvor der sker mest på kortest tid. De fleste mærker tydelig forskel inden for 1 til 2 uger, og mange allerede efter de første behandlinger, når bevægeligheden kommer tilbage. Er smerten refereret fra nakken, følger forløbet nakkens fremgang. Tilbagevendende episoder handler næsten altid om belastning og styrke i den øvre ryg frem for om noget er skævt.
Hvornår skal du opsøge en specialist?
Søg hjælp, hvis smerten mellem skulderbladene har stået på i mere end et par uger, hvis den forværres af vejrtrækning, eller hvis du er blevet behandlet i området uden effekt. Min opgave er først at udelukke det, der ikke hører til her, og dernæst at finde ud af, om kilden er brystryggen selv, ribbensleddene eller nakken. Vil du have en præcis vurdering og en konkret plan, kan du booke en tid hos mig i Aarhus C eller Randers NØ her:
Ofte stillede spørgsmål
Kan smerter mellem skulderbladene komme fra hjertet?
Det kan de, og derfor spørger jeg altid ind til det. Hjerterelateret smerte er typisk trykkende, kommer ved anstrengelse, går væk ved hvile og kan følges af åndenød, koldsved eller kvalme. Muskuloskeletal smerte ændrer sig derimod med stilling, bevægelse og vejrtrækning. Er du i tvivl, skal det vurderes akut.
Hvorfor gør det ondt, når jeg trækker vejret dybt?
Fordi hvert ribben har et led til brystryggen, og de led bevæger sig hver gang du trækker vejret. Er et af dem irriteret eller stift, mærker du det som en skarp smerte ved dybe vejrtrækninger. Det lyder alarmerende, men er som regel et af de mest taknemmelige problemer at behandle.
Er det farligt at få manipuleret brystryggen?
Nej, når undersøgelsen er grundig og teknikken er tilpasset. Brystryggen tåler behandling godt. Netop derfor bruger jeg tid på at spørge ind til vejrtrækning, anstrengelse og de øvrige advarselstegn, før jeg lægger hånd på.
Hvorfor kommer smerten igen, hver gang jeg har haft travlt?
Fordi den øvre ryg belastes af timer i samme stilling, og fordi kapaciteten sjældent er stor nok til det, hverdagen kræver i travle perioder. Behandlingen kan løsne det, men det er styrken og variationen i hverdagen, der afgør, om det bliver ved med at komme igen.