Tennisalbue er en af de hyppigste årsager til vedvarende smerte på albuens yderside, og de færreste, jeg ser med det i klinikken, har overhovedet spillet tennis. Prognosen er god, men tilstanden kan være langvarig og frustrerende, hvis den ikke gribes rigtigt an. I denne guide gennemgår jeg, hvad tennisalbue egentlig er, hvorfor det opstår, hvordan jeg skelner det fra lignende tilstande, og hvad der faktisk hjælper.
Hvad er tennisalbue egentlig?
Tennisalbue hedder med fagsproget lateral epikondylit og er kendetegnet ved smerter på albuens yderside, hvor underarmens strækkemuskler udspringer fra knoglen; den laterale epikondyl. De mest involverede muskler er extensor carpi radialis brevis, som strækker håndleddet bagover, og extensor digitorum, som strækker fingrene. Det er ved disse musklers udspring på den laterale epikondyl, at smerten er lokaliseret.
Tilstanden skyldes en overbelastning, der kan involvere en inflammatorisk respons, af en eller flere sener. Derfor går det også under navnet lateral albue-tendinopati. Grundlæggende handler det om, at en eller flere sener ikke længere kan klare den belastning, de udsættes for.
Typiske symptomer
Det klassiske billede er smerte på ydersiden af albuen, ofte med udstråling ned langs underarmen. Smerten provokeres typisk af bestemte bevægelser, og de fleste genkender et eller flere af disse:
- Smerte ved greb, fx når du holder om et værktøj, en pose eller et tungt redskab.
- Smerte ved løft, særligt med strakt albue. En klassiker er at løfte en fyldt kaffekop eller en mælkekarton, hvor det jager i albuen.
- Smerte og svaghed ved håndtryk, eller når du vrider, fx en dørklinke eller en skruetrækker.
- Nedsat gribestyrke, hvor hånden føles svag. Det skyldes som regel smerten snarere end et egentligt tab af muskelkraft.
Ømheden kan ofte mærkes direkte, når du trykker på knoglefremspringet på ydersiden af albuen. Symptomerne kommer typisk snigende over uger og er værst efter aktiviteter, der belaster grebet.
Hvad er årsagen?
Tennisalbue opstår, når senen udsættes for mere belastning, end den lige nu kan tåle. Det er næsten altid gentagne greb-, løfte- eller vridebevægelser, der er synderen, og derfor ser jeg det langt oftere hos folk fra helt andre sammenhænge end tennisbanen: håndværkere, der arbejder med værktøj, folk med meget computer- og musearbejde, og enhver, der pludselig har lavet mange gentagne opgaver med hænderne.
Ofte er der sket en ændring i belastningen, op til at smerten startede: en flytning, en større håndværksopgave, ny træning i fitnesscenteret eller blot mere intensivt tastatur- og musearbejde. Senen var ikke vant til den nye mængde, og dens tolerance blev overskredet. Det er sjældent en enkelt skade, men nærmere en ophobning over tid.
Hvordan skelner jeg tennisalbue fra lignende tilstande?
En vigtig del af min undersøgelse er at sikre, at smerten faktisk kommer fra senens udspring og ikke fra noget andet. Flere tilstande kan ligne hinanden:
- Golfalbue (medial epikondylalgi) sidder på indersiden af albuen, altså den modsatte side, og rammer bøjemusklernes udspring i stedet.
- Nakkerelateret smerte eller irritation af nerven, der løber ned i underarmen (radialisnerven), kan give gener, der minder om tennisalbue. Hvis du har prikken, snurren eller udstråling længere ned i hånden og fingrene, undersøger jeg altid nakken og nervevævet, fordi behandlingen så er en anden.
- Selve albueleddet, fx det radiohumerale led, kan også være en kilde til smerte og skal vurderes.
Det er netop her, en grundig differentialdiagnostik gør forskellen. To personer kan have ondt på albuens yderside af helt forskellige grunde, og det rigtige forløb afhænger af, hvad der reelt driver smerten. En scanning ændrer i øvrigt sjældent den tidlige behandling, fordi mange raske sener også viser forandringer på billeder, uden at det gør ondt. Derfor stiller jeg primært diagnosen klinisk.
Røde flag: hvornår skal du søge læge?
Hvad hjælper: evidensbaseret behandling
Den gode nyhed er, at vi ved ret meget om, hvad der virker. Kernen er to ting, der går hånd i hånd:
Belastningsstyring. Det handler ikke om total hvile, for en sene, der aldrig belastes, bliver ikke stærkere. I stedet justerer vi midlertidigt de aktiviteter, der provokerer mest, så senen får ro nok til at komme i bedring, men stadig bliver brugt. Det kan være at ændre teknik, fordele opgaver eller skrue ned for de værste greb i en periode.
Progressiv styrketræning af underarmens strækkere er den bedst dokumenterede behandling. I den smertefulde fase starter jeg ofte med isometriske øvelser og langsomme dynamiske øvelser, henholdsvis hvor musklen arbejder uden bevægelse og med langsom, kontrolleret bevægelse. Derefter trappes belastningen gradvist op. På den måde øger vi senens belastningstolerance.
Manuel behandling bruger jeg ofte til at dæmpe smerte og forbedre bevægeligheden. Det er et godt supplement, men træningen er fundamentet.
Et ord om sprøjter: en kortikosteroid-injektion kan give kortvarig lindring, men på længere sigt peger evidensen på dårligere resultater end træning. Derfor fraråder jeg det som rutinebehandling. Et albuebånd eller en ortose kan for nogen give en midlertidig aflastning.
Hvad du selv kan gøre
Her er nogle konkrete ting, du selv kan gå i gang med, mens du venter på eller supplerer et forløb:
- Skru midlertidigt ned for de aktiviteter, der jager mest i albuen, men hold dig i gang. Find en mængde, du kan tåle.
- Start med en simpel isometrisk øvelse: knyt hånden, bøj håndleddet bagover mod let modstand, og hold spændingen roligt i omkring 30-45 sekunder. Gentag nogle gange dagligt, så det føles udfordrende, men ikke flammer op bagefter.
- Trap gradvist op til langsom styrketræning af underarmens strækkere, fx med en let håndvægt eller elastik, hvor du sænker vægten kontrolleret. Øg modstanden over uger, ikke dage.
- Justér dit greb og din arbejdsstilling, fx tykkere håndtag på værktøj, en bedre ‘museopsætning’ og hyppige små pauser, hvis du arbejder ved skærm.
En tommelfingerregel er, at let smerte under træningen er i orden, så længe den falder til ro igen og ikke er værre dagen efter.
Forløb og prognose
Tennisalbue har en god prognose, og de fleste bliver helt bedre. Men det kræver tålmodighed, for en sene ændrer sig langsomt. Det er normalt, at der går fra nogle uger til flere måneder, før du mærker en tydelig og holdbar forbedring. Forløbet går sjældent i en lige linje, og gode og dårlige dage undervejs betyder ikke, at noget er galt. Det vigtigste er, at den samlede retning over uger peger den rigtige vej, hvilket den næsten altid gør, når belastningen styres, og senen trænes progressivt.
Hvornår skal du opsøge en specialist?
Det er en god idé at få en grundig vurdering, hvis du har haft ondt i albuens yderside i mere end nogle uger, hvis smerten ikke bedres, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er tennisalbue. En præcis diagnose er afgørende, fordi nakkerelateret smerte, nervevæv og andre tilstande kræver en anden behandling, og fordi det rette træningsprogram skal doseres efter din situation. Vil du have en præcis vurdering af din albue og en konkret plan, der passer til dig?
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at blive rask?
Det varierer, men de fleste skal regne med fra nogle uger til flere måneder. Senen ændrer sig langsomt, så tålmodighed og konsekvent træning er afgørende. Til gengæld er prognosen god, og langt de fleste bliver helt bedre, når belastningen styres, og strækmusklerne trænes progressivt.
Skal jeg hvile albuen helt?
Nej, fuldstændig hvile er sjældent vejen frem. En sene, der aldrig belastes, bliver ikke stærkere. Det handler i stedet om at justere de mest provokerende aktiviteter midlertidigt og samtidig træne senen i en dosering, den kan tåle, så den gradvist bliver mere belastningstolerant.
Hjælper en kortisonsprøjte?
En kortikosteroid-sprøjte kan give kortvarig lindring, men på længere sigt peger evidensen på dårligere resultater end træning. Derfor anbefaler jeg det ikke som rutinebehandling. Et albuebånd kan derimod være en fornuftig midlertidig aflastning, mens vi bygger senen op med træning.