En 14-årig fodboldspiller havde haft ondt i knæet i flere måneder og fået den samme besked hos egen læge, fysioterapeut og sportsklinik: hold pause, og vent til du er færdig med at vokse. Her forklarer jeg, hvad Osgood-Schlatter er, hvad forskningen siger om behandling, og hvordan han blev smertefri efter en uge uden at stoppe med fodbold.
Hvad er Osgood-Schlatter?
Osgood-Schlatter er en smertetilstand i knæet, der opstår hos børn og unge, mens de stadig vokser. Den sidder, hvor lårets store muskel, quadriceps, via en sene hæfter på skinnebenet lige under knæskallen. Dette hæftested kaldes i daglig tale “vækstzonen”, og det er her, smerterne opstår.
Hos børn og unge er dette hæftested endnu ikke færdigt dannet knoglevæv. Det er stadig under opbygning og derfor mere sårbart over for den gentagne belastning, som opstår, når man løber, hopper og sparker, især i fodbold og andre sportsgrene med meget retningsskift.
Hvem rammer det?
Osgood-Schlatter opstår næsten altid hos fysisk aktive børn og unge. I en undersøgelse havde 21 % af unge idrætsudøvere tilstanden, mod kun 4,5 % af jævnaldrende, der ikke dyrkede sport. Det understøtter, at det er selve belastningen fra sport, der udløser tilstanden.
Den rammer oftest drenge, men ses også hos piger. Blandt 12-15-årige har omkring 11 % af drengene og 8 % af pigerne tilstanden. Den opstår typisk tidligere hos piger, omkring 8-13-årsalderen, end hos drenge, der typisk rammes mellem 10 og 15 år. Det hænger sammen med, at piger generelt når deres vækstspurt tidligere end drenge.
Hvorfor opstår det?
Den korte forklaring er, at gentagen belastning fra quadriceps-senen irriterer det sted på skinnebenet, hvor senen hæfter, mens dette sted stadig er under opbygning. Hvorfor nogle unge rammes, og andre ikke, er der til gengæld ikke et entydigt svar på. Forskningen peger på flere mulige medvirkende faktorer, men ingen af dem står alene med stærk dokumentation:
- Tidspunktet i vækstspurten ser ud til at spille en rolle. Nogle studier finder en sammenhæng mellem, hvor langt man er i sin vækst, og risikoen for at udvikle tilstanden, mens andre studier ikke finder den samme sammenhæng.
- Stram lårmuskulatur er foreslået som en risikofaktor i nogle studier, men ikke bekræftet i andre.
- Mængden af sport og fysisk aktivitet hænger tydeligt sammen med risikoen, som beskrevet ovenfor.
Hvad siger forskningen om behandling?
Her er den korte version: Forskningen er sparsom, og der findes endnu ikke en behandlingsmetode med solid dokumentation for at virke bedre end andre.
Det eneste større randomiserede studie på området undersøgte, om en struktureret model med træning, undervisning og tilpasning af aktivitet var bedre end den behandling, man normalt ville få. Resultatet var, at den strukturerede model ikke gav bedre resultater end den sædvanlige behandling, men begge grupper fik det markant bedre over tid. Efter fem måneder var omkring 6 ud af 10 i den ene gruppe og lidt over halvdelen i den anden gruppe kommet sig tilstrækkeligt.
Et andet studie, uden sammenligningsgruppe, viste forbedring efter 12 uger med en kombination af tilpasset aktivitet og styrketræning, men fordi der ikke var nogen gruppe at sammenligne med, kan man ikke være sikker på, at det var selve behandlingen, der gjorde forskellen.
Den mest udbredte anbefaling i praksis er stadig hvile og ro, kombineret med beskeden om, at tilstanden går over af sig selv, når man er færdig med at vokse. Der findes ikke forskning, der viser, at fuldstændig hvile virker bedre end en mere aktiv tilgang. Samtidig peger nyere viden på, at tilstanden for nogle kan blive langvarig og i nogle tilfælde give vedvarende gener. Problemet med rådet om blot at hvile og vente er, at den unge i mellemtiden ofte må forlade sin sport og det sociale fællesskab omkring den, uden at få et egentligt alternativ.
Case
Jeg vil nu præsentere en case med en 14-årig dreng.
Forud for forløbet hos os havde drengen i flere måneder haft smerter i knæet uden nogen bedring. Han havde i den periode været hos egen læge, hos fysioterapeut og på en sportsklinik med både læger og fysioterapeuter tilknyttet, uden at få en bedring eller konkrete, praktiske råd til, hvordan han kunne justere sin belastning. Beskeden havde hver gang været den samme: Han skulle holde pause fra fodbold, slappe af, og tilstanden ville gå over af sig selv, når han var færdig med at vokse.
Da han kom i vores behandling, trænede han ustruktureret to gange om ugen, løb to til tre gange om ugen, og spillede fodbold to gange i hverdagene samt én gang i weekenden. Derudover havde han idræt i skolen.
Tilgangen i behandlingen byggede på den tanke, at fysisk belastning både kan være en del af problemet og en del af løsningen. For meget belastning forværrer smerterne, men det er ikke nødvendigt at fjerne belastningen helt. I stedet handlede behandlingen om at finde den mængde belastning, drengen kunne tåle, og fordele den bedst muligt hen over ugen, så han fortsat kunne spille fodbold.
For meget belastning forværrer smerterne, men det er ikke nødvendigt at fjerne belastningen helt.
Christian Dyrbye, specialist i muskuloskeletal fysioterapi
Sådan blev belastningen styret
-
Opvarmning uden løb og hop
Et af de første tiltag var at justere opvarmningen før fodboldtræning. Vi fjernede løb, hop og andre eksplosive bevægelser fra opvarmningen, så hans knæ ikke blev belastet unødigt, inden den egentlige træning og kamp, hvor belastningen betød mest for ham, gik i gang.
-
Styrketræning to gange om ugen
Vi indførte desuden to ugentlige styrketræningssessioner med langsomme, kontrollerede øvelser for hele underkroppen.
-
Fleksibel plads på holdet
I samarbejde med drengens træner blev det aftalt, at han kunne spille fleksibelt mellem midtbane og forsvar alt efter sine smerter, da forsvarsspillere typisk løber mindre end midtbanespillere.
-
Idrætslæreren blev inddraget
Idræt i skolen blev også taget med i betragtning, da det bidrog til den samlede, ugentlige belastning på knæet gennem løb, hop og retningsskift. Fordi fodbold betød meget for drengen, var det nødvendigt også at inddrage hans idrætslærer, så alle omkring ham forstod tilstanden, og hvordan belastningen kunne styres, så han kunne deltage i mest mulig meningsfuld aktivitet.
-
En enkel smerteregel
Endelig blev drengen undervist i, at smerter under aktivitet er i orden, så længe smerterne ikke forværres i de efterfølgende 24 timer. Det handlede både om at give ham en fysisk rettesnor og om at mindske frygten for, at enhver smerte var tegn på skade.
Resultat
Allerede efter en uge var drengen smertefri i knæet, efter flere måneder med vedvarende smerter uden fremgang hos de tidligere behandlere. To måneder senere er han fortsat uden smerter. Han spiller på samme niveau som før og kan deltage i alle træninger uden begrænsning. Han er fortsat opmærksom på selv at styre mængden af belastning efter, hvad han mærker i knæet, men oplever ikke længere nogen begrænsning i sin hverdag eller sin sport.
Har dit barn ondt i knæet?
Har dit barn fået at vide, at det bare skal holde pause, til det er færdigt med at vokse? Så er du velkommen til at kontakte klinikken. Sammen finder vi ud af, hvor meget belastning knæet kan tåle, og hvordan træningen kan tilrettelægges, så sporten så vidt muligt kan fortsætte. Klinikker i Aarhus C (Mejlgade 46B) og Randers NØ (Toldbodgade 88).